Universets Øje

Universets Øje

Maleri af fordelingen af synligt stof, mørkt stof og mørk energi i mælkevejen.

Dette maleri var mit bidrag til ESAs Cosmic Mystery konkurrence i forbindelse med opsendelsen af rumteleskopet Euclid. Opgaven var at illustrere universets sammensætning.

I mit maleri er universet 50 cm i diameter.

Kun 5% af alt stof i universet er synligt for os, og det illustreres af den lille cirkel i midten. Den er kun 2,5 cm bred!

Den anden cirkel viser det mørke stof, som er 25%. Der er ikke nok synligt stof til at skabe den tyngdekraft, der skal til for at forhindre galakserne og galaksehobene i at bryde fra hinanden, så der må være noget andet, der gør det. Og vi ved ikke, hvad det er.

De resterende 70% af cirklen er mørk energi. Det ved vi heller ikke hvad er, men vi ved, at der er noget, der får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Som en slags omvendt tyngdekraft.

Ordet “mørk” er dog vildledende, fordi det ikke er mørkt, men usynligt på enhver måde, vi kan måle. Det er temmelig svært at illustrere noget, der er usynligt, så jeg har forsøgt at male effekten af det.

Olie på lærred, 50×50 cm
2023